Aktivt stof og virkningsmekanisme
Zovirax indeholder det aktive stof aciclovir, som er en antiviral forbindelse målrettet herpesvirusser. Medikamentets virkningsmekanisme bygger på hæmning af virusets DNA-polymerase, hvilket forhindrer virusets evne til at replikere genetisk materiale. Aciclovir omdannes først til aciclovir trifosfat i virusinficerede celler, hvilket selektivt påvirker virusets replikation uden at skade normale celler. Denne selektive indtrængen gør Zovirax effektiv mod herpes simplex virus type 1 og 2, samt varicella-zoster virus.
Indikationer for Zovirax anvendelse
Zovirax anvendes til behandling af primære og tilbagevendende herpes simplex infektioner, herunder læbesår (herpes labialis), genital herpes og herpes simplex keratitis. Desuden anvendes det til behandling af varicella (skoldkopper) og herpes zoster (helvedesild). I nogle tilfælde anvendes Zovirax til profylakse hos immunsvækkede patienter for at forebygge herpesvirus-relaterede infektioner. Behandlingsstart anbefales så tidligt som muligt i infektionsforløbet for at øge lægehastigheden og reducere alvorligheden.
Dosering og administrationsvejledning
Zovirax fås i flere formater, herunder tabletter, creme, salve og intravenøs opløsning. Til orale tabletter for voksne anbefales typisk en dosering på 200 mg fem gange dagligt ved behandling af herpes simplex infektioner. Behandlingsperioden varierer efter infektionstype; ved genital herpes anbefales behandling i 5-10 dage, mens helvedesild ofte kræver 7 dage. Topikal behandling med Zovirax creme påføres normalt fem gange dagligt med et lag på det berørte område. Ved intraveneøs administration justeres doseringen efter patientens nyrefunktion og infektionssværhedsgrad, ofte i hospitalsregi. Det er vigtigt at overholde doseringsintervallet for at sikre konstant terapeutisk plasmaniveau.
Farmakokinetiske egenskaber
Aciclovir absorberes hurtigt efter oral indgift med en biotilgængelighed på ca. 15-30 %, hvilket betyder, at en begrænset mængde af det aktive stof når systemisk cirkulation. Maksimale plasmakoncentrationer opnås inden for 1,5 til 2 timer efter administration. Stoffet distribueres over kroppens væv, herunder cerebrospinalvæsken, hvilket er vigtigt ved behandling af herpetiske encephalitis. Aciclovir elimineres primært via nyrerne gennem glomerulær filtration og tubulær sekretion; halveringstiden afhænger af nyrefunktionen og er normalt omkring 2,5 til 3 timer hos personer med normal nyrefunktion. Nyreinsufficiens medfører øget plasmakoncentration og kræver derfor dosisjustering.
Kontraindikationer og relative forhold
Zovirax frarådes til patienter med kendt overfølsomhed over for aciclovir eller valaciclovir, som kan udløse allergiske reaktioner. Desuden skal forsigtighed udvises ved svær nyrepåvirkning, idet ophobning af aciclovir kan medføre toksiske bivirkninger. Patienter med epilepsi eller tidligere neurologiske sygdomme bør vurderes nøje, da højere plasmakoncentrationer kan øge risikoen for neurotoksicitet. Behandling til gravide anbefales kun, når fordelene vægtes højere end potentielle risici. Der foreligger ingen absolutte kontraindikationer baseret på alder, men dosering skal tilpasses ældre på grund af nedsat nyrefunktion.
Interaktioner med andre lægemidler
Zovirax har begrænsede lægemiddelinteraktioner, men risikoen for nefrotoksicitet øges ved samtidig administration med andre nyreskadende midler såsom aminoglykosider, cyklosporin eller ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID). Probenecid kan øge plasmakoncentrationen af aciclovir ved at hæmme renal tubulær sekretion. Samtidig behandling med zidovudin skal overvåges, da kombinationen kan øge risikoen for neutropeni og sedative bivirkninger. Det anbefales at informere lægen om alle igangværende behandlinger for at mindske potentielle interaktionsrisici.
Bivirkninger ved Zovirax behandling
De mest almindelige bivirkninger ved Zovirax er milde, herunder hovedpine, kvalme og opkastning efter oral administration. Topikal anvendelse kan medføre lokal irritation, såsom rødme, kløe eller brændende fornemmelse ved påføring. Intravenøs behandling er forbundet med øget risiko for nefrotoksicitet og neurologiske bivirkninger som forvirring eller kramper, især hos patienter med forringet nyrefunktion. Allergiske reaktioner forekommer sjældent, men kan manifestere sig som udslæt, kløe eller anafylaktiske reaktioner. Ved tegn på alvorlige bivirkninger bør behandlingen revurderes.
Opbevaring og holdbarhed
Zovirax tabletter skal opbevares ved stuetemperatur, typisk mellem 15 og 25 grader Celsius, og beskyttes mod fugt og direkte sollys. Creme og salve skal ligeledes opbevares ved stuetemperatur og må ikke anvendes efter udløbsdatoen angivet på emballagen. Intravenøse opløsninger skal opbevares køligt og anvendes inden for specificeret tid efter åbning for at bevare sterilitet og effekt. Forkert opbevaring kan medføre nedbrydning af det aktive stof og nedsat effekt af behandlingen.
Særlige patientgrupper og dosistilpasning
Patienter med nedsat nyrefunktion kræver systematisk dosistilpasning for at forebygge toksicitet, idet aciclovir elimineres via nyrerne. Nedsat dosering og længere doseringsinterval anbefales ud fra estimeret kreatininclearance. Hos ældre, hvor nyrefunktionen ofte er reduceret, skal dosis justeres tilsvarende. Hos børn er dosering baseret på kropsvægt og tilstandens art, men behandlingsprincipper ligner voksne. Zovirax bør anvendes med forsigtighed til gravide og ammende kvinder, og kun efter nøje lægeovervejelse på grund af begrænsede data om sikkerhed.
Benoît De Ridder –
Alles volgens afspraak.
Marie De Schrijver –
Snel geholpen.
Sabine Van den Bossche –
Bon suivi par mail.
Jacques Van de Walle –
Alles duidelijk uitgelegd.
Virginie De Clercq –
Explications claires.
Stéphanie Petit –
Explications claires.
Renée Verhoeven –
Alles perfect afgehandeld.