Virkestof og virkningsmekanisme

Vermox indeholder det aktive stof mebendazol, som tilhører gruppen af anthelmintika. Mebendazol hæmmer mikrotubuli-syntesen i parasittens celler, hvilket medfører nedsat glukoseoptagelse og energiproduktion. Parasittens cellemetabolisme ophører, og som følge heraf dør ormene. Stoffet har en selektiv virkning på tarmparasitter og absorberes kun i begrænset omfang til blodbanen, hvilket reducerer systemisk eksponering.

n n

Indikationsområder og dosering

Vermox anvendes til behandling af infestationer med rundorme (ascaris lumbricoides), spolorme (trichuris trichiura), piskeorme (ancylostoma duodenale, necator americanus) samt børneorm (oxyuris vermicularis). Doseringen varierer afhængigt af infektionstype, patientens alder og vægt. For voksne og børn over 2 år anbefales typisk en enkelt dosis på 100 mg to gange dagligt i 3 dage til behandling af rundorme eller piskeorme. Ved børneorm kan en enkelt dosis på 100 mg være tilstrækkelig, men gentagelse efter 2 uger kan være nødvendig for at forhindre reinfektion.

n n

Farmakokinetiske egenskaber

Efter oral administration absorberes mebendazol dårligt fra tarmen, hvor kun ca. 2-10% når systemiske kredsløb. Det metaboliseres primært i leveren via UDP-glukoronidtransferase til hydroxy- og oxy-methylmetabolitter. Elimination sker hovedsageligt via fæces og urin. Halveringstiden for mebendazol hos raske voksne er cirka 3-5 timer. Dårlig absorption bidrager til lokal virkning i tarmen og minimerer risiko for systemiske bivirkninger.

n n

Bivirkninger ved behandling

De hyppigst rapporterede bivirkninger til Vermox inkluderer gastrointestinale gener såsom mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré. I sjældnere tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner, herunder hududslæt og pruritus. Leukopeni og agranulocytose er rapporteret ved langtidsbehandling, men ses sjældent ved kortvarig brug. Leverfunktionspåvirkninger, herunder forhøjede leverenzymer, kan observeres ved længerevarende behandling eller høje doser.

n n

Interaktioner med andre lægemidler

Vermox kan interagere med induktorer af leverenzymer såsom carbamazepin og phenytoin, hvilket kan nedregulere mebendazols plasmakoncentration og nedsætte effekt. Samtidig behandling med cimetidin øger den systemiske tilgængelighed, da cimetidin hæmmer levermetabolismen. Det anbefales at monitorere klinisk respons ved samtidig administration af sådanne lægemidler. Der er ikke dokumenteret signifikante interaktioner med antacida eller føde.

n n

Specifikke patientgruppers vurdering

Graviditet og amning: Vermox bør anvendes med forsigtighed under graviditet, og kun hvis fordelene opvejer risiciene, da dyreforsøg har vist reproduktionstoksiske effekter ved høje doser. Amning frarådes under behandling, da mebendazol udskilles i modermælk i små mængder. Børnepatienter under 2 år bør ikke behandles uden nøje lægelig vurdering grundet begrænset dokumentation. Ældre patienter vurderes til at tåle behandlingen godt, men dosisjustering kan være nødvendig ved leverenedsættelse.

n n

Opbevaring og holdbarhedskrav

Vermox tabletter bør opbevares ved stuetemperatur mellem 15 °C og 25 °C, beskyttet mod fugt og direkte sollys. Produktet skal opbevares utilgængeligt for børn. Åbnet emballage bør ikke anvendes ud over den angivne holdbarhed. For korrekt anvendelse anbefales det altid at kontrollere udløbsdatoen før udlevering eller administration.

n n

Tilgængelige styrker og præsentation

Vermox er tilgængelig i tabletform med en styrke på 100 mg per tablet. Tabletterne er oftest hvide til off-white, runde og kan deles. Pakningsstørrelser varierer fra 1 til 20 tabletter afhængig af apotekets sortiment. Der findes ikke flydende formuleringer på markedet i Danmark, hvilket kan kræve doseringsjusteringer ved børn med synkeproblemer.

n n

Virkningstid og behandlingseffekt

Efter indgift opnår mebendazol maksimal koncentration i tarmen inden for 2-4 timer. Ormene inaktiveres hurtigt, og symptomatisk bedring kan ses inden for få dage. Fuld eradikation kræver ofte behandling over 3 dage ved visse infektionstyper. Gentagen behandling kan være nødvendig for at bryde infektionens cyklus og forhindre reinfektion, særligt ved børneorminfestationer hvor æg kan forblive i miljøet.

n n

Monitorering under behandling

Der er normalt ikke behov for laboratoriekontrol ved korttidsterapi med Vermox. I tilfælde af længerevarende behandling eller ved patienter med kendte leverpåvirkninger kan monitorering af leverfunktion (ALAT, ASAT) anbefales. Ved gentagen administration ved børneorm overvåges symptomatisk respons og eventuel reinfektion via afføringsprøver. Allergiske reaktioner eller bivirkninger bør rapporteres og vurderes i henhold til behandlingsbehov.