Farmakologisk virkningsmekanisme

Diclofenac er et ikke-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID), der hæmmer enzymet cyclooxygenase (COX-1 og COX-2). Denne hæmning resulterer i en reduceret syntese af prostaglandiner, som er mediatorer involveret i inflammation, smerte og feber. Diclofenac har både analgetiske, antipyretiske og antiinflammatoriske effekter. Selektiviteten mod COX-2 vurderes at være moderat, hvilket påvirker dets inflammationsdæmpende potentiale samt bivirkningsprofil. Medikamentet virker primært perifert ved at dæmpe signalerne, som inflammerede væv sender til det centrale nervesystem.

Indikationer for behandling

Diclofenac anvendes til behandling af inflammatoriske og smertefulde tilstande, herunder reumatoid artrit, osteoartrose, ankyloserende spondylit, samt akutte muskel- og skeletsmerter. Medikamentet bruges også postoperativt for at lindre smerte og reducere inflammation. Dens effekt gør den velegnet i både kroniske tilstande, der kræver langvarig behandling, og akutte tilfælde med kraftige symptomer. Doseringen tilpasses altid efter den underliggende sygdom og patientens respons.

Farmakokinetiske egenskaber

Diclofenac absorberes hurtigt efter oral administration med en biotilgængelighed på omkring 50-60 % på grund af første-pass metabolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration nås typisk inden for 1-2 timer. Stoffet bindes til plasmaproteiner med en bindingsgrad på omkring 99,7 %, hvilket bidrager til den relativt langvarige virkning. Elimination sker gennem levermetabolisme med udskillelse via nyrerne og galden. Halveringstiden ligger mellem 1 og 2 timer, men den kliniske virkning varer betydeligt længere, hvilket muliggør dosering 2-3 gange dagligt.

Dosering og administration

Oral dosering af diclofenac starter ofte med 50 mg 2-3 gange dagligt afhængigt af indikationen. Til længerevarende behandling kan man anvende depotkapsler eller depottabletter, som frigiver lægemidlet langsommere og dermed mindsker dosisfrekvensen. Ved lokal behandling findes geler og plaster med lavere koncentrationer. Doseringen skal justeres ved nedsat nyre- eller leverfunktion, og der bør anvendes lavest mulige dosering for at opnå terapeutisk effekt. Patienter bør informeres om at indtage tabletter sammen med eller efter mad for at mindske gastriske bivirkninger.

Interaktion med andre lægemidler

Diclofenac kan interagere med flere typer medicin, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger eller nedsætte terapeutisk effekt. Samtidig brug med anden NSAID eller antikoagulantia kan forøge risikoen for blødning. Diclofenac kan forstærke effekten af antihypertensiva og reducere nyrefunktionen ved samtidig brug med diuretika og ACE-hæmmere. Metabolismen af diclofenac via cytokrom P450-enzymer, især CYP2C9, betyder, at indgift af inhibitorer eller induktorer af dette enzym kan ændre plasmakoncentrationen. Samtidig behandling med methotrexat kan øge toksiciteten af methotrexat.

Specifikke bivirkninger ved behandling

Gastrointestinale bivirkninger såsom mavesmerter, kvalme og dyspepsi er hyppige ledsagere ved diclofenac. Meget alvorlige, men sjældne bivirkninger inkluderer gastrointestinal blødning og perforation. Kardiovaskulære komplikationer med øget risiko for hypertension, hjerteinfarkt og apopleksi er dokumenteret. Leverpåvirkning kan manifestere sig med forhøjede levertal og i få tilfælde med hepatitis. Hudreaktioner som udslæt, fotosensitivitet eller mere alvorlige bulløse sygdomme forekommer også. Centralnervesystemet kan påvirkes med svimmelhed og hovedpine.

Kontraindikationer ved brug

Diclofenac bør ikke anvendes til patienter med kendt overfølsomhed over for diclofenac eller andre NSAID’er. Patienter med aktivt mavesår, gastrointestinale blødninger, svær hjertesvigt, eller alvorlig nedsat lever- og nyrefunktion anbefales ikke at benytte diclofenac. Endvidere skal diclofenac undgås ved tidligere allergiske reaktioner som astma eller urticaria fremkaldt af NSAID, da risikoen for alvorlige hypersensitivitetsreaktioner er øget. Kombination med visse lægemidler såsom andre NSAID’er eller fælles trombocythæmmende midler frarådes.

Brug ved graviditet og amning

Diclofenac bør undgås i graviditetens tredje trimester, da det kan føre til føtal og neonatal komplikationer som lukning af ductus arteriosus og nyrepåvirkning. Brug i første og andet trimester bør kun ske efter nøje overvejelse og under streng medicinsk vejledning, eftersom sikkerhed ikke fuldt er dokumenteret. Under amning passerer diclofenac kun i små mængder i modersmælken, men brug anbefales generelt ikke, især i behandling med høje doser eller længerevarende behandling.

Opbevaring og holdbarhedskrav

Diclofenac-produkter skal opbevares tørt ved stuetemperatur, som regel mellem 15-25 °C, og utilgængeligt for børn. Tabletter og kapsler må ikke opbevares i fugtige omgivelser eller i badeværelser. Holdbarheden er ofte op til 2-3 år, men bør altid tjekkes på emballagen. Åbne pakninger bør anvendes inden for rimelig tid efter åbning, især ved flydende former eller geler. Udgåede produkter bør bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer for lægemiddelaffald.