Farmakologiske egenskaber og virkningsmekanisme

Amitriptylin er et tricyklisk antidepressivt middel, der primært virker ved at hæmme genoptagelsen af neurotransmitterne serotonin og noradrenalin i centralnervesystemet. Denne hæmning øger koncentrationen af disse signalstoffer i synapsespalterne, hvilket forbedrer den neuronale transmission og lindrer depressive symptomer. Derudover har amitriptylin svage antikolinerge, antihistaminerge og antiadrenerge effekter, hvilket kan påvirke det autonome nervesystem og flere organfunktioner. Medicinen påvirker desuden natriumkanaler, hvilket bidrager til dens effekt i visse neuropatiske smertetilstande.

Indikationsområder og godkendte anvendelser

Amitriptylin anvendes hovedsageligt til behandling af depression og depressive lidelser, herunder svære og melankolske former. Derudover er amitriptylin godkendt til profylakse af migræne og visse kroniske smertetilstande såsom neuropatiske smerter, fibromyalgi samt postherpetisk neuralgi. I visse kliniske situationer anvendes medicinen også til behandling af søvnforstyrrelser relateret til depressive tilstande på grund af dens sederende egenskaber.

Doseringsanbefalinger ved depression

Ved behandling af depression indledes doseringen typisk med 25 mg dagligt, som efterfølgende titreres gradvist op til en vedligeholdelsesdosis på 75-150 mg dagligt, fordelt på 1-3 doser. Til ældre patienter eller ved tilstedeværelse af lever- eller nyresvigt anbefales lavere begyndelsesdoser med langsommere optrapning. Maksimal dagsdosis ligger sædvanligvis under 300 mg, da højere doser øger risikoen for bivirkninger uden tilsvarende øget effekt.

Farmakokinetiske parametre og metabolisme

Amitriptylin absorberes hurtigt fra mavetarmkanalen med en biotilgængelighed på omkring 40-60 % grundet udtalt første-pass metabolisme i leveren. Medikamentet nedbrydes hovedsageligt via CYP450-enzymerne CYP2D6 og CYP2C19 til aktive metabolitter som nortriptylin. Halveringstiden for amitriptylin ligger typisk mellem 10-28 timer, hvilket muliggør en dosering én til to gange dagligt. Proteinbindingen er høj, omtrent 95 %, hvilket påvirker distribueringsvolumen og interaktion med andre proteinbundne lægemidler.

Interaktionsprofil og klinisk betydning

Amitriptylin interagerer med en række farmakologiske stoffer, især andre centrale virkende lægemidler som MAO-hæmmere, selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) og antipsykotika, hvilket kan resultere i serotoninergt syndrom eller forstærkning af antikolinerge bivirkninger. Desuden kan samtidig brug med CYP2D6-hæmmere såsom fluoksetin eller quinidin øge amitriptylins plasmakoncentration markant, hvilket kræver dosisjustering. Kombination med alkohol kan potentere sedationen og den kognitive påvirkning.

Bivirkninger relateret til centrale systemer

Centrale bivirkninger omfatter træthed, døsighed og svimmelhed, som optræder hyppigt især i opstartfasen. Amitriptylin kan endvidere medføre kognitive forstyrrelser såsom koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. I sjældne tilfælde ses forværring af psykiske symptomer, inklusiv mani eller psykose, især hos disponeret individer. Desuden kan ortostatisk hypotension ledsages af svimmelhed og synkope, hvilket er et resultat af medicinens antiadrenerge effekt.

Bivirkninger indenfor det kardiovaskulære system

Amitriptylin har kardiovaskulære bivirkninger som hjertearytmier, herunder forlængelse af QT-intervallet, og i sjældne tilfælde ventrikulære arytmier. Patienten bør monitoreres i risikogrupper som ældre eller ved eksisterende hjerte-kar-sygdom. Medikamentet kan føre til takykardi, hvilket skyldes antikolinerge effekter, og kan i sjældne tilfælde udløse hypotension. Overdosering er særligt farlig med risiko for alvorlige hjerteledningsforstyrrelser, hvilket stiller krav til dosering og opfølgning.

Anvendelse ved neuropatiske smertetilstande

Amitriptylin anvendes i lavere doser til behandling af neuropatiske smerter, hvor doseringen ofte ligger mellem 10-75 mg dagligt. Virkningsmekanismen menes at involvere modulering af smertebaner via hæmning af noradrenalin- og serotoninre-uptake samt påvirkning af natrium- og calciumkanaler i neuroner. Effekten kan være forsinket, og behandling bør vare mindst 4-6 uger for at vurdere effekt. Lægemidlet er en vigtig terapeutisk mulighed ved perifere neuropatier, hvor traditionelle analgetika ofte er ineffektive.

Dosering ved migræneprofylakse

Ved migræneprofylakse startes amitriptylin ofte i lave doser på 10-25 mg om aftenen for at minimere bivirkninger, med mulighed for langsom optrapning til 50-75 mg dagligt afhængig af patientens respons. Medicinen reducerer frekvens og sværhedsgrad af migræneanfald ved at stabilisere neurotransmitterbalancen. Effekt ses ofte først efter flere uger. Der anbefales en behandlingsvarighed på mindst 3 måneder, før effekt kan vurderes, hvorefter dosis kan justeres eller behandlingen afbrydes ved mangel på effekt.

Egnede administrationsmetoder og instrukser

Amitriptylin administreres oralt i form af tabletter, som bør indtages med væske, helst om aftenen på grund af sedative egenskaber. Absorption påvirkes ikke væsentligt af mad, men visse patienter kan opleve mindre gastrointestinale gener, som kan reduceres ved indtagelse efter måltid. Det anbefales at undgå pludselig ophør af behandlingen for at forhindre abstinenssymptomer; nedtrapning bør ske gradvist under lægeligt tilsyn for at minimere risiko for symptomforværring.

Farmaceutiske former og opbevaring

Amitriptylin findes primært som orale tabletter i styrker såsom 10 mg, 25 mg og 50 mg. Tabletterne har en typisk holdbarhed på 2-3 år, forudsat korrekt opbevaring ved stuetemperatur, tørt og beskyttet mod lys. Produktet må ikke anvendes efter udløbsdatoen på emballagen. Emballagen bør holdes utilgængeligt for børn. Opbevaring under fugtige eller varme forhold kan påvirke stabiliteten og bør undgås for at opretholde lægemidlets effekt og sikkerhed.