Glucophage virkningsmekanisme og indikation

Glucophage indeholder den aktive substans metformin, som er et biguanid. Metformin virker primært ved at reducere leverens produktion af glukose (gluconeogenese) og øge insulinfølsomheden i perifere væv, såsom muskler. Dette resulterer i nedsat blodglukoseniveau uden at fremkalde hypoglykæmi, når det anvendes alene. Medicinen anvendes primært til behandling af type 2-diabetes mellitus, især ved overvægt hvor kost og motion alene ikke giver tilstrækkelig effekt.

Dosering og administrationsvejledning

Glucophage administreres oralt i tabletform og bør tages sammen med måltider for at mindske gastrointestinale bivirkninger. Startdosis er typisk 500 mg to gange dagligt, men kan justeres op til 2000-2550 mg dagligt, afhængig af den individuelle patientrespons og tolerabilitet. Tabletterne må ikke knuses eller tygges, da dette kan øge risikoen for bivirkninger. Doseringen skal justeres gradvist for at minimere bivirkninger og optimere glykemisk kontrol.

Farmakokinetiske egenskaber af metformin

Metformin absorberes langsomt fra tarmen med en oral biotilgængelighed på 50-60 %. Maksimale plasmakoncentrationer nås efter cirka 2-3 timer. Stoffet metaboliseres ikke væsentligt i leveren, men udskilles uændret via nyrerne ved aktiv tubulær sekretion. Den terminale halveringstid er cirka 6,5 timer. Metformin passerer ikke let gennem cellemembraner, og dets vævskoncentrationer afhænger af transportproteiner, herunder OCT1 og OCT2.

Interaktioner med andre lægemidler

Flere stoffer kan påvirke Glucophage’s effekt og bivirkningsprofil. ACE-hæmmere, enkelte diuretika og betablokkere kan enten øge eller formindske blodglukoseniveauet, hvilket kræver justering af metformin dosis. Radiokontrastmidler indeholdende jod kan øge risikoen for nyreskade og dermed risikoen for metformin-associeret laktatacidose; derfor bør metformin midlertidigt seponeres ved røntgenundersøgelser med kontrast. Insulin og sulfonylurinstoffer kan forstærke risikoen for hypoglykæmi.

Bivirkninger relateret til mave-tarmkanalen

Mave-tarm påvirkninger såsom diarré, kvalme, opkastning og mavesmerter forekommer hyppigt og er hovedårsagen til behandlingsophør. Disse virkninger skyldes både metformins direkte irritative effekt på tarmvæggen og ændringer i tarmfloraen. Disse symptomer kan mindskes ved langsom optrapning af dosis eller ved at tage medicinen sammen med føde. Vægtøgning forekommer sjældent ved metforminbehandling, hvilket adskiller det fra visse andre antidiabetika.

Metformins effekt på vægt og lipidprofil

Glucophage har en neutral til let vægtreducerende effekt, hvilket gør det fordelagtigt til overvægtige patienter med type 2-diabetes. Metformin kan også forbedre lipidprofilen ved at reducere plasmatiske triglycerider og total kolesterol uden at forårsage signifikante ændringer i HDL-kolesterol. Disse egenskaber medvirker til at reducere kardiovaskulær risiko hos patienter med type 2-diabetes.

Nyrefunktion og dosisjustering

Metformin udskilles primært via nyrerne, og derfor skal nyrefunktionen vurderes regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør justeres eller seponeres hvis den estimerede glomerulære filtrationshastighed (eGFR) falder under 45 ml/min. Ved eGFR under 30 ml/min er metformin absolut kontraindiceret på grund af øget risiko for ophobning og laktatacidose. Ældre patienter bør monitoreres hyppigere, da nyrefunktionen ofte falder med alderen.

Metformin og laktatacidose risiko

Selvom metformin har en lav risiko for at forårsage laktatacidose, er denne tilstand alvorlig og kræver øjeblikkelig indsats. Risikoen stiger ved faktorer som nyreinsufficiens, dehydrering, alvorlige infektioner, leverinsufficiens eller alkoholmisbrug. Laktatacidose skyldes ophobning af mælkesyre og kan føre til metabolisk acidose, nedsat bevidsthed og hjertesvigt. Tidligt kendskab til risikofaktorer og overvågning er vigtigt i klinisk praksis.

Langtidsvirkning og metabolisk kontrol

Langtidsbrug af Glucophage forbedrer både fasteglukose og HbA1c med gennemsnitlige reduktioner på 1-2 % i HbA1c. Det medfører ikke øget insulinsekretion, men nedsætter insulinniveauerne ved forbedret insulinresistens. Dette mindsker risikoen for betacelleudmattelse og progression af diabetes. Kombination med andre antidiabetiske lægemidler kan være nødvendig for optimal glukosekontrol.

Administrationsrestriktioner ved kirurgi

Ved planlagte kirurgiske indgreb bør Glucophage midlertidigt seponeres mindst 48 timer før indgrebet på grund af risikoen for akut nyrepåvirkning og føre til laktatacidose. Medicin kan genoptages postoperativt først efter normal nyrefunktion og stabil klinisk status foreligger. Patienter der gennemgår diagnostiske procedurer med kontrast skal følge samme vejledning for at undgå komplikationer.

Metformin ved graviditet og amning

Brug af Glucophage under graviditet bør kun ske efter nøje vurdering af risiko versus fordel. Metformin passerer placenta, men nyere studier har vist acceptabel sikkerhed ved anvendelse, især ved graviditetsdiabetes. Under amning er udskillelsen i modermælk minimal, og behandling kan derfor ofte fortsættes, men observation af spædbarns eventuelle bivirkninger anbefales. Alternative behandlinger kan overvejes om nødvendigt.

Præcise opbevaringsforhold for Glucophage

Glucophage-tabletter skal opbevares ved stuetemperatur, typisk mellem 15 og 25 grader Celsius, samt beskyttes mod fugt og direkte sollys. Opbevaring i fugtige eller varme omgivelser kan reducere stabiliteten og effekt af produktet. Udløbsdatoen må ikke overskrides, idet ældre tabletter kan have nedsat virkning. Tabletterne bør forblive i original emballage for at sikre optimal holdbarhed.