Medicinens Kemiske Sammensætning

Fluoxetine er en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer (SSRI) med den kemiske betegnelse N-methyl-3-phenyl-3-[4-(trifluoromethyl)phenoxy]propylamin. Den aktive komponent i fluoxetine findes primært i form af fluoxetinhydroklorid. Lægemidlet udviser høj specificitet for serotonintransportørerne og har minimal affinitet for noradrenalin- og dopamintransportører. Denne selektivitet bidrager til dets virkningsprofil og bivirkningsmønster i behandlingen af psykiatriske lidelser.

Virkningsmekanisme og Farmakodynamik

Fluoxetine inhiberer genoptagelsen af serotonin i synapsen ved at binde sig kompetitivt til serotonintransportøren. Dette øger den extracellulære koncentration af serotonin i den synaptiske kløft og forstærker serotonerge signaler i centralnervesystemet. Effekten indtræder efter flere ugers behandling, hvilket skyldes receptoradaptationer og neurokredsløbsændringer. Fluoxetine udviser ligeledes en let stimulerende virkning på visse dopaminreceptorer, hvilket kan forklare dets indvirkning på humør og motivation.

Indikationer For Behandling

Fluoxetine anvendes til behandling af svær depression, herunder depression med melankolske træk og depressive episoder i recidiverende depression. Ligeledes er lægemidlet godkendt til behandling af obsessive-kompulsive lidelser (OCD), bulimia nervosa samt panikangst med eller uden agorafobi. Endvidere anvendes fluoxetine i visse tilfælde af premenstruel dysforisk lidelse (PMDD). Dosering og behandlingsvarighed varierer alt efter den specifikke indikation.

Farmakokinetiske Egenskaber

Efter oral indtagelse absorberes fluoxetine hurtigt og har en absolut biotilgængelighed på cirka 72%. Metabolismen foregår primært i leveren via cytochrom P450-systemet, især CYP2D6, hvilket kan medføre klinisk relevante interaktioner. Fluoxetine metaboliseres til den aktive metabolit norfluoxetine, som har en lang halveringstid på op til 16 dage, hvilket fører til en gradvis ophobning ved langvarig behandling. Udskillelsen sker hovedsageligt via nyrerne.

Dosering og Administrationsformer

Fluoxetine findes i doseringsstærker fra 10 mg til 40 mg kapsler samt flydende opløsning med koncentrationer på op til 20 mg/ml. Initialdosen ved depression er oftest 20 mg dagligt, mens doseringsintervallet kan justeres op til 80 mg afhængig af behandlingsrespons og tolerance. Ved OCD er initialdosen typisk lavere med gradvis optrapning. Det anbefales at indtage medicinen på samme tidspunkt dagligt, enten om morgenen eller tidligt på dagen, for at minimere søvnforstyrrelser.

Bivirkninger Klassificeret Efter Organsystem

De hyppigste bivirkninger inkluderer gastrointestinale symptomer som kvalme, diarré og tør mund. Centralt kan der optræde hovedpine, nervøsitet og søvnforstyrrelser. Fluoxetine kan give øget svedtendens og seksuelle dysfunktioner som lav libido og anorgasmi. Hjerte-kar-bivirkninger er sjældne, men inkluderer palpitations og ortostatisk hypotension. Sjældnere rapporteres serotoninsyndrom ved kombination med andre serotonerge lægemidler.

Interaktioner Med Andre Lægemidler

Fluoxetine hæmmer CYP2D6, hvilket kan øge plasmakoncentrationer af lægemidler metaboliseret via denne isoenzymvej, eksempelvis visse antiarytmika, antipsykotika og betablokkere. Kombination med monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere) er kontraindiceret på grund af risiko for serotoninergt syndrom. Samtidig administration med Warfarin kan øge blødningstendens, og forsigtighed bør udvises. Interaktion med triptaner kan føre til øget risiko for serotonergt syndrom.

Monitoring Og Kontrol Under Behandling

Patienter bør overvåges for initial forværring af depression og suicidtanker, især i behandlingsstart og ved dosisændringer. Der bør følges op på bivirkninger relateret til psykisk tilstand, søvn og appetit. Monitorering af elektrolytter anbefales ved langvarig behandling, da hyponatriæmi kan forekomme. Leverfunktion bør vurderes ved mistanke om hepatisk belastning. Blodtryk og puls bør regelmæssigt kontrolleres ved kardiovaskulære risikofaktorer.

Dosering Ved Specifikke Patientgrupper

Hos ældre patienter kan en lavere startdosis anbefales på grund af nedsat levermetabolisme og øget risiko for bivirkninger. Ved nedsat nyre- eller leverfunktion justeres dosis forsigtigt med tæt overvågning af bivirkninger. Børn og unge under 18 år bør behandles med forsigtighed og under nøje psykiatrisk kontrol grundet øget risiko for adfærdsændringer og selvmordstanker. Graviditet og amning kræver individuel vurdering af risiko versus nytte.

Overdosering Symptomer og Behandling

Ved overdosering observeres som regel gastrointestinale symptomer såsom kvalme, opkastning og mavesmerter. Neurologisk kan der forekomme tremor, svimmelhed, agitation og konfusion. I alvorlige tilfælde udvikles kardiale arytmier, kramper og koma. Behandlingen består hovedsageligt i understøttende og symptomatisk behandling med overvågning af vitale parametre. Der findes ikke nogen specifik antidot, og aktiv kul kan anvendes ved tidlig indgift.

Langtidseffekter og Toleranceudvikling

Langtidsbehandling med fluoxetine er associeret med vedvarende forbedring af depressive symptomer uden markant toleranceudvikling. Serotoninsystemets adaptative ændringer kan føre til opretholdelse af terapeutisk effekt. Dog kan nogle patienter udvikle sekundær mangel på effekt (tachyphylaksi). Behandling bør evaluers regelmæssigt for at undgå unødvendig langvarig eksponering. Nedtrapning bør ske gradvist for at minimere abstinenssymptomer.