Virkningsmekanisme og stofklasse

Celexa indeholder det aktive stof citalopram, som er en selektiv serotonin-genoptagshæmmer (SSRI). Lægemidlet virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen, en neurotransmitter, der påvirker humør og emotionel tilstand. Dette øgede serotoninniveau forbedrer transmissionen mellem nerveceller og hjælper med at korrigere ubalancer, der er typiske ved depressive lidelser.

SSRI-klassen tilhører en nyere generation af antidepressiva, der adskiller sig fra ældre typer ved færre bivirkninger og lavere risiko for forgiftning ved overdosis. Citalopram har en høj selektivitet for serotonin-transporteren og påvirker således primært serotoninsystemet uden betydelig effekt på andre neurotransmittersystemer.

Indikationer for behandling

Celexa er indiceret til behandling af moderat til svær depression hos voksne. Udover behandling af depressive episoder anvendes det også i visse tilfælde ved angstlidelser, herunder generaliseret angst, panikangst og social fobi, afhængigt af den individuelle kliniske vurdering. Celexa kan også anvendes til behandling af tvangsforestillinger (OCD) selvom dette normalt ikke er førstelinjevalg.

Indikationerne bygger på dokumenteret effekt i kliniske studier, hvor midlet har vist evne til at lindre symptomer samt forhindre tilbagefald ved længerevarende terapi. Doseringen og behandlingsvarigheden justeres i henhold til den specifikke lidelse og patientens respons.

Dosering og administration

Den anbefalede startdosis af Celexa er normalt 20 mg dagligt, som kan tages uafhængigt af måltider. Dosis kan gradvist øges efter behov og tolerance, typisk op til 40 mg dagligt for voksne. Dosisjustering skal ske med varsomhed og under lægeligt tilsyn for at minimere bivirkninger.

Citalopram administreres som en enkelt daglig dosis, foretrækkes på samme tidspunkt hver dag for at sikre ensartede blodkoncentrationer. Tabletten kan sluges hel sammen med væske, og må ikke knuses eller tygges, da dette kan påvirke medicinens frigivelse og optagelse.

Farmakokinetiske egenskaber

Citalopram absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt efter oral administration med en biotilgængelighed på cirka 80%. Maksimal plasmakoncentration opnås typisk 4 timer efter indtagelse. Stoffet har en halveringstid på omkring 35 timer, hvilket berettiger en gang daglig dosering.

Metabolismen sker hovedsageligt i leveren via CYP3A4 og CYP2C19 enzymerne til inaktive metabolitter. Udskillelse sker primært gennem nyrerne. Hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion kan farmakokinetikken ændres, hvilket kan nødvendiggøre dosisjustering for at undgå akkumulering.

Interaktioner med andre lægemidler

Celexa kan interagere med andre medikamenter, særligt dem der påvirker serotoninniveauet, eksempelvis andre antidepressiva, triptaner, visse smertestillende og antikoagulantia. Kombinationen kan øge risikoen for serotonergt syndrom, en potentielt alvorlig tilstand.

Brug af Celexa sammen med CYP3A4- og CYP2C19-hæmmere, såsom ketoconazol eller fluconazol, kan medføre forhøjede plasmaniveauer af citalopram, hvilket øger risikoen for bivirkninger. Omvendt kan induktorer af disse enzymer, såsom carbamazepin, reducere citaloprams effektivitet.

Bivirkninger specifikke for Celexa

Nogle almindelige bivirkninger ved Celexa inkluderer kvalme, tør mund, øget svedtendens og somnolens. Seksuelle dysfunktioner såsom nedsat libido og erektil dysfunktion er rapporteret og kan vedblive under behandling. Patienterne bør monitoreres for tegn på forværring af humør eller øget aggressivitet.

Elektrokardiogram (EKG) ændringer kan forekomme, især QT-forlængelse ved høje doser eller i kombination med andre QT-forlængende lægemidler, hvilket øger risikoen for arytmier. Ved forekomst af hjerteproblemer bør behandlingen revurderes.

Behandling ved overdosering

Symptomer på overdosering kan inkludere svimmelhed, tremor, søvnighed, forvirring, samt hjertearytmier. Alvorlige tilfælde kan føre til kramper og bevidsthedstab. Behandlingen er støttende og symptomatisk, idet der ikke findes en specifik antidot.

Patienter med overdosering skal overvåges intensivt, herunder Kardiovaskulær observation med EKG. Aktivt kul kan anvendes, hvis patienten præsenteres tidligt efter indtagelse for at reducere absorptionen.

Anvendelse hos specielle populationer

Hos ældre patienter anbefales lavere startdoser grundet nedsat elimination og øget følsomhed. Justeringer skal foretages langsomt for at minimere bivirkninger, herunder hyponatriæmi, som forekommer oftere i denne gruppe. Tilsvarende kræves forsigtighed ved lever- og nyresvigt.

Graviditet og amning bør vurderes nøje, da placentær passage og udskillelse i modermælk forekommer. Risiko og nytteværdi skal vurderes individuelt, især i første trimester og op til fødslen, da neonatale symptomer som irritabilitet og respirationsproblemer kan forekomme.

Overvågning under behandling

Regelmæssig vurdering af effekt og bivirkninger anbefales i starten af behandlingen og ved dosisændringer. Elektrokardiologisk overvågning kan være relevant hos patienter med hjerterisiko. Vægt, blodtryk samt elektrolytstatus bør følges, da hyponatriæmi og blodtryksændringer kan udvikle sig uden tydelige kliniske tegn.

Patientens mentale tilstand skal også monitoreres nøje for selvmordstanker, især ved terapiens begyndelse, da risikoen kan øges midlertidigt. Kommunikation mellem behandler og patient er afgørende for at sikre overholdelse og behandlingseffekt.