Farmakologisk virkningsmekanisme

Chloramphenicol er et bredspektret antibiotikum, der hæmmer den bakterielle proteinsyntese ved at binde sig reversibelt til 50S-underenheden af bakteriernes ribosomer. Denne binding forhindrer peptidyltransferase-aktiviteten, hvilket resulterer i en stoppet elongering af peptidkæden. Stoffet har både baktericid og bakteriostatisk effekt afhængigt af bakteriestammen og koncentrationen. Det påviser effekt mod mange grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier samt visse rickettsier.

Indikationer og anvendelsesområder

Chloramphenicol anvendes primært til behandling af alvorlige infektioner forårsaget af følsomme mikroorganismer, herunder meningitis, tyfus, rickettsiose og visse øjeninfektioner. Det benyttes ofte i situationer, hvor patienten er allergisk over for beta-lactamer eller ved behandling af multiresistente bakterier. Det er også egnet til intravenøs, oral eller okulær administration, afhængig af infektionens lokalisation. Brugen er klinisk begrænset på grund af potentielle bivirkninger.

Farmakokinetiske egenskaber og absorption

Efter oral administration absorberes chloramphenicol næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen med en biotilgængelighed på omkring 70-90 %. Maksimal plasmakoncentration nås typisk indenfor 1-2 timer. Stoffet fordeles hurtigt i kroppens væv og væsker, inklusive cerebrospinalvæsken, hvilket er kritisk for behandling af meningitis. Chloramphenicol krydser placenta og udskilles i modermælk. Metabolisme foregår hovedsageligt i leveren ved glucuronidering.

Eliminationsprocesser og halveringstid

Den terminale halveringstid for chloramphenicol varierer normalt mellem 1.5 og 4 timer afhængigt af dosering og patientens leverfunktion. Eliminationsvejen er primært renalt ved udskillelse af inaktive metabolitter, mens en mindre del udskilles uforandret gennem urinen. Nedsat lever- eller nyrefunktion kan forlænge halveringstiden betydeligt, hvilket kræver dosisjustering for at undgå toksicitet. Desuden kan langtidsbehandling medføre akkumulering i væv.

Bivirkninger relateret til blod og knoglemarv

Den mest karakteristiske alvorlige bivirkning ved chloramphenicol er dosisrelateret knoglemarvssuppression, som kan manifestere sig som aplastisk anæmi, en sjælden, men livstruende tilstand, som opstår uafhængigt af dosering. Derudover kan reversible blodforandringer såsom trombocytopeni, granulocytopeni og leukopeni forekomme. Regulatoriske myndigheder understreger opmærksomhed på blodstatus ved langtidsbrug. Monitoring anbefales regelmæssigt for at forebygge alvorlige komplikationer.

Interaktioner med andre lægemidler

Chloramphenicol hæmmer cytochrom P450-enzymer, især CYP3A4, hvilket kan medføre øget plasmakoncentration af samtidig administrerede lægemidler som warfarin, fenytoin og fenytoin-relaterede antikonvulsiva. Interaktionen øger risikoen for bivirkninger og kræver justering af dosis. Samtidig administration af lamiivudin kan øge toxisk effekt, mens rifampicin kan reducere chloramphenicols effektivitet ved induktion af metabolisme. Det bør anvendes med forsigtighed i kombination med andre potentielt knoglemarvssuppressive midler.

Doseringsanbefalinger og administration

Den terapeutiske dosis for voksne varierer mellem 50 og 100 mg/kg/dag opdelt i 4 doser, afhængigt af infektionens sværhedsgrad og type. For børn er doseringen tilsvarende vægtbaseret og skal nøje justeres efter klinisk respons og serumkoncentrationer. Intravenøs administration kræver langsom infusion for at undgå hypotension. Peroral behandling anbefales kun i tilfælde med svær malabsorption eller hvor intravenøs administration ikke er mulig. Opløsning og tablets bør opbevares beskyttet mod lys for at undgå nedbrydning.

Specifikke patientgrupper og forholdsregler

Ved behandling af nyfødte og premature spædbørn bør dosis reduceres på grund af immaturitet i leverenzymatiske systemer, der nedsætter glucuronidering. Ældre patienter kan have nedsat metabolisme og øget følsomhed over for knoglemarvssuppression. Patienter med leversygdom bør overvåges tæt, og dosis skal justeres efter leverfunktionstest. Gravide bør undgå chloramphenicol i tredje trimester for at forhindre “grå baby-syndrom”, karakteriseret ved cirkulatoriske forstyrrelser og metabolisk acidose.

Stabilitet og opbevaringsbetingelser

Chloramphenicol bør opbevares ved temperaturer mellem 15 og 25 grader Celsius, beskyttet mod fugt og direkte sollys. Opløsninger til injektion skal anvendes inden for få timer efter klargøring, da stoffet hurtigt kan nedbrydes. Tabletter og kapsler bør ikke opbevares i høje fugtige miljøer, da dette kan påvirke aktiv substans’ stabilitet og potentielt reducere effektiviteten. Uåbnede beholdere har generelt en holdbarhed på 2-3 år.

Overvågning under behandlingseffekt

Klinisk respons ved chloramphenicolbehandling bør vurderes gennem symptomreduktion i infektionen samt laboratorieværdier som leukocyttal og inflammationsmarkører. Serum-koncentration måling anbefales ved langvarig behandling eller ved behandling af kritiske infektioner for at sikre terapeutiske niveauer uden toksicitet. Blodstatus skal overvåges mindst ugentligt ved behandling over 2 uger, især ved intravenøs administration. Ændringer i lever- og nyrefunktion skal også vurderes løbende for at tilpasse dosis.