Virkningsmekanisme og indikationer

Evista indeholder den aktive substans raloxifen, som fungerer som en selektiv østrogenreceptormodulator (SERM). Medikamentet binder til østrogenreceptorer i knoglevævet og efterligner østrogens positive effekt på knogletæthed ved at hæmme knoglenedbrydning. Evista anvendes primært til behandling og forebyggelse af osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen. Det mindsker risikoen for vertebrale knoglebrud gennem forbedret knoglestabilitet og øget knogletæthed i rygsøjlen og hofterne.

Farmakokinetiske egenskaber detaljeret

Raloxifen har en oral biotilgængelighed på omkring 2%, hvilket skyldes omfattende first-pass metabolisme i leveren. Den aktive substans gennemgår omfattende konjugering til glucuronider, som elimineres via galden og fæces. Tmax nås mellem 1 og 6 timer efter oral administration. Raloxifen har en lang halveringstid på ca. 27 timer, hvilket muliggør enkeltdosering én gang dagligt. Medikamentet akkumuleres ikke i væsentligt omfang ved gentagen dosering grundet effektiv udskillelse.

Dosering og administrationsvejledning

Den anbefalede dosering af Evista er 60 mg dagligt, administreret som en enkelt tablet med eller uden fødeindtagelse. Tabletten skal synkes hel med vand. For optimal virkning anbefales kontinuerlig behandling uden afbrydelser, da uhensigtsmæssige doseringsophør kan føre til reduktion i knogletæthed. Ældre patienter eller dem med nedsat nyre- eller leverfunktion behøver som regel ikke dosisjustering, men behandling bør altid overvåges nøje.

Farmaceutisk form og opbevaring

Evista fremstilles som lyserøde, runde tabletter, emballeret i blisterpakninger for at beskytte mod fugt og lys. Opbevaring bør ske ved stuetemperatur, typisk mellem 15 og 30 grader Celsius, og beskyttes mod direkte sollys. Tabletterne må ikke anvendes efter udløbsdatoen angivet på emballagen. Ved korrekt opbevaring bevares stabiliteten og virkningen af raloxifen gennem hele holdbarhedsperioden.

Interaktioner med andre lægemidler

Raloxifen interagerer sjældent med andre lægemidler, men samtidig brug af kolestyramin kan reducere absorptionen betydeligt. Brug af hormonelle præparater med østrogene komponenter kan modvirke Evista og påvirke dets effektivitet. Desuden kan samtidig behandling med warfarin øge risikoen for blødninger, hvilket kræver nøje koagulationsmonitorering. Interaktion med cytochrom P450-enzymer er minimal, hvilket reducerer risikoen for farmakokinetiske uforudsigelige effekter.

Kontraindikationer ved brug

Evista må ikke anvendes ved kendt overfølsomhed overfor raloxifen eller øvrige indholdsstoffer. Kvinder med aktuel eller tidligere venøs tromboembolisk sygdom bør undgå behandling, da raloxifen kan øge tromboserisikoen. Det frarådes ved graviditet og amning på grund af manglende data om sikkerhed for foster og spædbarn. Svær leverinsufficiens udgør også en kontraindikation, da metabolismen kan være kompromitteret, hvilket potentielt øger toksicitet.

Bivirkninger og prævalens

De mest almindelige bivirkninger ved Evista omfatter hedeture, ledsmerter og kramper i benene. Disse forekommer ofte i starten af behandlingen og aftager over tid. Mindre hyppigt rapporteres ødemer og venøse tromboemboliske hændelser såsom dyb venetrombose og lungeemboli. Nogle patienter oplever gastrointestinale symptomer som kvalme og dyspepsi. Det er vigtigt at monitorere eventuelle alvorlige reaktioner, især relateret til blodsystemet og kardiovaskulære komplikationer.

Effekter på knoglemetabolisme

Raloxifen reducerer knogleomsætningen ved at hæmme osteoklastisk knogleresorption uden at stimulere unormal knogleopbygning. Denne balance medfører langsigtet bevarelse af knoglemasse og strukturel integritet. Effekten er kvantificeret ved stigninger i knogletæthed målt ved DXA-scanninger, især i columna vertebralis. Evista har vist sig effektiv til både at forhindre nye vertebrale frakturer og reducere risikoen for recidiverende frakturer i osteoporotiske patienter.

Specifikke patientgrupper og brug

Behandling med Evista kan overvejes ved postmenopausale kvinder med høj risiko for osteoporotiske frakturer, herunder patienter med lav knogletæthed eller tidligere knoglebrud. Ved patienter med tidligere hysterektomi viser raloxifen ingen øget risiko for endometriecancer, hvilket er en fordel sammenlignet med kombinerede hormonbehandlinger. Behandlingen anbefales ikke til mænd, da sikkerhed og effekt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Regelmæssig knogletæthedundersøgelse anbefales under behandling.

Kliniske studieoplysninger

Kliniske studier har vist, at raloxifen signifikant reducerer forekomsten af nye vertebrale frakturer med op til 30-40% over en behandlingsperiode på 3 år. Data tyder også på en gavnlig virkning på kolesterolniveauer ved at sænke LDL-kolesterol uden at påvirke HDL-kolesterol negativt. Studier har inkluderet flere tusinde postmenopausale kvinder og dokumenteret en gunstig sikkerhedsprofil ved langvarig brug. Effekten på ikke-vertebrale frakturer er dog mere begrænset og kræver yderligere forskning.