Farmakologisk klassifikation og virkningsmekanisme

Haldol er et antipsykotisk lægemiddel, som tilhører gruppen af typiske antipsykotika, også kendt som første generations neuroleptika. Det aktive stof, haloperidol, virker primært ved at antagonisere dopamin D2-receptorer i centralnervesystemet. Denne dopaminblokade mindsker dopaminerg neurotransmission, hvilket har en dæmpende effekt på psychotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.

Indikationer for behandling

Haldol anvendes til behandling af forskellige psykiatriske lidelser såsom skizofreni, akut psykose, og til forebyggelse af tilbagefald i kroniske psykoser. Desuden anvendes lægemidlet ved delirium, svær agitation, samt ved tics og vokale stereotypier i forbindelse med Tourette-syndrom. Haldol kan også bruges til behandling af svær uro og aggressiv adfærd, når andet er utilstrækkeligt.

Doseringsanbefalinger ved voksne

Initialdosis afhænger af indikation og patientens individuelle respons. Til psykotiske lidelser anbefales ofte startdoser på 0,5-5 mg dagligt, fordelt i flere doser. Dosis kan justeres gradvist op til et vedligeholdelsesniveau, som typisk ligger mellem 3-15 mg dagligt. Hos ældre eller svækkede patienter skal doses tititeres forsigtigt for at minimere bivirkninger. Ved akutte tilstande kan initialdoser være højere for hurtig symptomkontrol.

Administrationsformer og -vejledning

Haldol findes i orale tabletter, oralt flydende opløsning samt som intramuskulær injektion. Den orale form bør indtages med vand efter behov i forhold til måltider, men madindtag påvirker ikke absorption væsentligt. Intramuskulære injektioner anvendes til hurtig symptomlindring ved akutte tilfælde og gives typisk i skulder- eller ballemuskulaturen. Depotinjektioner med haloperidoldecanoat er tilgængelige for langtidsbehandling med aden klinisk effekt over uger.

Bivirkninger relateret til neurologi

Haldol kan forårsage ekstrapyramidale symptomer (EPS) såsom parkinsonisme, akatisi og dystoni, der opstår som følge af dopaminblokade i de nigrostriatale baner. Disse symptomer kan manifestere sig inden for timer til dage efter behandlingstart. Tardiv dyskinesi, en ofte irreversibel bevægelsesforstyrrelse, kan udvikle sig ved langvarig behandling. Sedation og kognitive påvirkninger forekommer også hyppigt, især i begyndelsen af behandlingen.

Kardiovaskulære bivirkninger detail

Haloperidol er associeret med forlængelse af QT-intervallet på elektrokardiogrammet, hvilket øger risikoen for alvorlige arytmier såsom torsade de pointes. Denne effekt fremmes ved høje doser og samtidig brug af andre QT-forlængende lægemidler. Hypotension, især ortostatisk, kan forekomme på grund af alfa-adrenerg blokade. Regelmæssig elektrokardiografisk monitorering anbefales ved behandling med høje doser eller samtidig eksistens af hjerte-kar-sygdomme.

Metabolisme og farmakokinetik

Haloperidol metaboliseres primært i leveren gennem cytochrom P450-enzymerne CYP3A4 og CYP2D6. Stoffets biotilgængelighed varierer fra 60-70% ved oral administration. Halveringstiden ligger i intervallet 14-37 timer afhængigt af individuel metabolisk aktivitet. Udskillelse sker via både urin og galde. Hos patienter med nedsat leverfunktion kan elimination være forsinket, hvilket nødvendiggør dosisjustering.

Interaktioner med andre lægemidler

Haldol interagerer med andre CNS-dæmpende stoffer såsom benzodiazepiner og opioider, hvilket kan forstærke sedation og respirationsdepression. Samtidig indgift med medicin, der hæmmer CYP3A4- eller CYP2D6-enzymer, kan øge haloperidols plasmakoncentration og bivirkningsrisiko. Andre antipsykotika og lægemidler med QT-forlængende effekt bør anvendes med forsigtighed på grund af øget arytmirisiko.

Anvendelse ved særlige patientgrupper

Hos ældre, især dem med demensrelateret psykos, skal Haldol doseres forsigtigt grundet øget følsomhed overfor bivirkninger. Gravide bør kun behandles, hvis fordelene opvejer risiciene, da haloperidol passerer placentabarrieren og kan påvirke fosteret. Amning frarådes under behandling, da stoffet udskilles i modermælk. Børn kræver lavere doser og intensiv monitorering af bivirkninger grundet variation i farmakokinetik.

Opbevarings- og håndteringsvejledning

Haldol skal opbevares tørt ved stuetemperatur (15-25 °C), beskyttet mod lys og fugt. Opløsninger og injektionsvæsker bør inspiceres visuelt for partikler før brug. Uanvendte tabletter og opløsninger må ikke anvendes efter udløbsdato. Injektionspræparater kræver aseptisk teknik ved administration for at forebygge infektioner og sikre dosisnøjagtighed.

Specifikke præparatformer og deres anvendelse

Langtidsvirkende depot-injektioner med haloperidoldecanoat tilbydes til patienter med complianceproblemer, hvor behandlingseffekten opretholdes over flere uger. Disse injektioner gives intramuskulært hver 4. uge og muliggør mere stabil klinisk dosering. Orale tabletter anvendes til vedligeholdelsesbehandling, mens injektion bruges til akut symptomkontrol eller ved indlæggelser.

Effekt ved psykotiske symptomer

Den dæmpende effekt på hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser indtræder ofte inden for få dage med korrekt dosering. Haldol reducerer agitation og urolig adfærd ved psykoser, hvilket forbedrer patienters daglige funktionsevne. Symptomlindringen er dosisafhængig og kan variere individuelt, hvorfor tæt monitorering af klinisk respons er nødvendig under behandlingen.

Risiko for neurologisk malignt syndrom

Neurologisk Malignt Syndrom (NMS) er en alvorlig, men sjælden komplikation ved brug af Haldol. Det karakteriseres ved hypertermi, muskelstivhed, autonom dysfunktion og mental statusforstyrrelser. Tilstanden kræver øjeblikkelig lægehjælp og seponering af lægemidlet. Risikofaktorer inkluderer høje doser, hurtige dosisøgninger samt dehydrering eller samtidig brug af andre antipsykotika.