Medicinens Virkningsmekanisme

Keflex tilhører gruppen cephalosporinantibiotika, som virker ved at hæmme bakteriens cellevægssyntese. Dette resulterer i ødelæggelse af bakteriecellen og hæmning af bakterievækst. Cefalosporiner som Keflex er især effektive mod gram-positive bakterier, inklusive Staphylococcus og Streptococcus arter. Medikamentet binder sig specifikt til penicillinbindende proteiner (PBPs), hvilket forhindrer krydsbinding mellem peptidoglykanlagene i bakterievæggen.

Indicationsområder og Anvendelse

Keflex anvendes til behandling af en række infektioner forårsaget af følsomme bakterier, såsom luftvejsinfektioner, blære- og nyrebækkeninfektioner, hud- og bløddelsinfektioner samt knogleinfektioner. Det er derudover anvendeligt ved profylakse mod infektion i forbindelse med kirurgiske indgreb. Dets effektfulde spektrum omfatter blandt andet bakterier som Escherichia coli, Proteus mirabilis og nogle stammer af Klebsiella pneumoniae.

Dosering og Administrationsvejledning

Dosis af Keflex varierer efter infektionssted og sværhedsgrad. For voksne anbefales typisk 250-1000 mg hver 6. til 12. time afhængigt af infektionens art. Ved komplicerede infektioner kan dosis justeres endnu højere, efter lægens anvisning. Den orale tabletform bør indtages med et glas vand og kan tages før eller efter måltider uden markant påvirkning af absorptionen. Doseringen bør ikke overskride 4 gram dagligt for at undgå toksicitet.

Farmakokinetiske Egenskaber

Keflex absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen med en biotilgængelighed på cirka 90%. Maksimale plasmakoncentrationer opnås cirka en time efter oral administration. Lægemidlet fordeles bredt i væv og væsker, inklusive knoglevæv, hvilket gør det anvendeligt til knogleinfektioner. Udeladelsesruten er primært via nyrerne, hvor uændret cefalexin udskilles gennem urinen med en halveringstid på omkring 0,5-1 time hos personer med normal nyrefunktion.

Interaktioner med Andre Lægemidler

Keflex kan interagere med orale antikoagulantia, eksempelvis warfarin, hvor det kan forstærke antikoagulationsvirkningen og øge blødningsrisikoen. Derudover kan samtidig brug af probenecid forlænge plasmakoncentrationen ved at hæmme renal tubulær sekretion af cefalexin. Samtidig administration af metformin og cefalexin kan potentielt øge koncentrationen af metformin, hvilket kræver monitorering. Antacida har kun ringe effekt på absorptionen af Keflex.

Bivirkninger og Forekomst

Hyppige bivirkninger inkluderer gastrointestinale symptomer som diarré, kvalme og opkastning. Allergiske reaktioner såsom udslæt, pruritus og urticaria forekommer, især hos patienter med tidligere penicillinallergi. I sjældne tilfælde er anafylaksi blevet rapporteret. Betydelige, men usædvanlige, bivirkninger omfatter blodcelletællingsændringer som neutropeni og eosinofili. Leverfunktionsprøver kan i sjældne tilfælde vise forhøjede værdier under behandlingen.

Administrationsspecifikke Anvisninger

Keflex bør administreres på samme tidspunkter dagligt for at opretholde stabile plasmaniveauer. Suspensionen skal rystes godt før indgift for at sikre jævn dosis. Dosis skal reduceres ved betydeligt nedsat nyrefunktion, baseret på creatininclearance. Det anbefales at fuldføre hele behandlingsforløbet, selv ved symptomfrihed, for at forhindre bakteriel resistensudvikling. Tabletten må ikke knuses eller deles, medmindre andet er anført.

Pediatric Dosering og Anvendelse

For børn doseres Keflex vanligvis efter vægt; 25-50 mg/kg/dag i opdelte doser hver 6. til 12. time afhængigt af infektionsformen. Suspensionen er den foretrukne form for børn under 12 år. Anbefalede doser bør ikke overskrides, og dosering skal vurderes hos børn med nyreinsufficiens. Børns respons på Keflex overvåges nøje, idet visse bivirkninger kan være sværere at vurdere end hos voksne.

Narkotikaklassifikation og Lovgivning

Keflex er klassificeret som et receptpligtigt antibiotikum og er reguleret for at forhindre ukontrolleret brug. Dets anvendelse bør ske efter bekræftet bakteriel infektion og resistensbestemmelse, når muligt. Antibiotikapolitikken anbefaler at undgå unødvendig behandling for at modvirke resistensudvikling i bakteriestammer, især for cefalosporiner. Keflex er godkendt til humane brug og bør ikke anvendes til veterinære formål uden særlig tilladelse.

Opbevaringsforhold og Holdbarhed

Keflex tabletter opbevares ved stuetemperatur, typisk mellem 15-25 °C, i tætlukket originalemballage for at undgå fugt og lys. Suspension efter optøning eller tilberedning opbevares i køleskab og bør anvendes inden for 14 dage. Eksponering for høj luftfugtighed eller varme kan nedbryde virkestoffet og reducere effektiviteten. Holdbarhedsperioden efter udløbsdato bør aldrig overskrides, da lægemidlets virkning kan være kompromitteret.

Resistensudvikling og Begrænsning

Bakteriel resistens mod Keflex skyldes primært produktion af beta-lactamaser, der hydrolyserer cefalosporinstrukturen. Resistensfrekvensen er højere blandt Extended-Spectrum Beta-Lactamase (ESBL)-producerende bakterier, som Keflex ikke er effektiv mod. Overforbrug og forkert dosering kan fremme resistensudvikling. Det kliniske svar bør overvåges, og behandling bør justeres ved tegn på resistens, eventuelt ved brug af bredere spektrum antibiotika.

Specielle Patientgrupper og Justeringer

Patienter med nedsat nyrefunktion kræver dosisjustering baseret på glomerulær filtrationsrate for at forhindre ophobning og toksiske bivirkninger. Leverpåvirkning har sjældent klinisk betydning for Keflex elimination. Gravide og ammende kan anvende Keflex, men kun efter nøje vurdering af nytte vs. risiko. Ældre patienter kan være særligt udsatte for bivirkninger grundet nedsat nyrefunktion og bør overvåges for toksicitet og behandlingseffektivitet.