Virkningsmekanisme for Keppra

Keppra indeholder det aktive stof levetiracetam, som anvendes til behandling af epilepsi ved at stabilisere nerveaktiviteten i hjernen. Medikamentet virker ved at binde sig til synaptiske vesikulære proteiner (SV2A), hvilket påvirker neurotransmitterfrigivelsen og reducerer overskydende elektrisk aktivitet. Denne virkningsmekanisme adskiller sig fra andre antiepileptika, da Keppra ikke hæmmer natrium- eller calciumkanaler direkte, men modulerer synaptisk transmission på en unik måde.

Farmakokinetiske egenskaber

Levetiracetam absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt efter oral indtagelse med en biotilgængelighed på næsten 100 %. Maksimal plasmakoncentration opnås typisk inden for 1-2 timer. Metabolismen sker primært via hydrolyse af den acetamidbinding, uden om leverenzymer som cytokrom P450, hvilket reducerer risikoen for lægemiddelinteraktioner. Halveringstiden er cirka 6-8 timer hos voksne med normal nyrefunktion, og udskilles næsten uændret i urinen, hvilket nødvendiggør dosisjustering ved nedsat nyrefunktion.

Indikationer og anvendelsesområder

Keppra er godkendt til behandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter over 1 måned. Det anvendes også som tillæg ved behandling af generaliserede tonisk-kloniske anfald og myokloniske anfald ved juvenile myokloniske epilepsi. Mediets fleksible administreringsformer, herunder tabletter, opløsning og injektionsvæske, gør det egnet til brug i både ambulant og hospitalsindstilling.

Dosering og administrationsvejledning

Doseringen af Keppra tilpasses individuelt baseret på alder, vægt og nyrefunktion. For voksne starter den typiske dosis ved 500 mg to gange dagligt, med mulighed for optrapning til maksimalt 3000 mg pr. dag. Hos børn er doseringen vægtbaseret og kan justeres op til 60 mg/kg/dag. Tabletterne bør synkes hele eller deles, mens oral opløsning kan bruges til patienter med synkeproblemer. Injektionsvæsken bruges primært til patienter, der ikke kan tage oral medicin.

Interaktioner med andre lægemidler

Keppra har en lav interaktionsprofil, da det ikke metaboliseres via de cytochrome P450 enzymer. Dette medfører minimal påvirkning af andre antiepileptika såsom fenytoin, carbamazepin og valproat. Dog kan samtidig administration af Keppra med andre centralnervesystem-dæmpende midler øge den sedative effekt, hvilket kan kræve dosisjustering. Renal udskillelse af levetiracetam kan påvirkes ved samtidig brug af probenecid, der hæmmer nyrernes sekretion.

Bivirkninger relateret til centralnervesystemet

Typiske bivirkninger omfatter svimmelhed, træthed og koordinationsbesvær, som kan påvirke patientens daglige funktion. Nogle patienter rapporterer om irritabilitet, angst eller depression, hvilket kræver tæt opfølgning, især hos unge og patienter med psykiatrisk sygdom. Sjældnere forekommer neuropsykiatriske toksiciteter såsom hallucinationer eller aggressiv adfærd, hvilket kan ses i forbindelse med hurtig dosisøkning eller høje plasma-koncentrationer.

Nyrefunktion og dosisjustering

Da levetiracetam udskilles primært via nyrerne, er dosisjustering nødvendig ved moderat til svær nyreinsufficiens. Kreatinin-clearance bør vurderes regelmæssigt. For patienter med alvorlig nyresvigt anbefales at reducere doseringen og øge intervallet mellem doser. I tilfælde af hæmodialyse kan betydelige mængder af levetiracetam fjernes, hvilket kan nødvendigøre supplement efter dialysebehandling.

Administrationsformer og opløsning

Keppra er tilgængelig i flere formuleringer, herunder filmovertrukne tabletter, oral opløsning og intravenøs væske til injektion. Oral opløsning giver mulighed for præcis dosering hos børn og patienter med synkeproblemer. Intravenøs administration anvendes i akutte situationer, hvor oral indtagelse ikke er mulig, fx ved status epilepticus eller postoperativt. Overgang mellem administrationsformer er simpel uden behov for dosisjustering.

Effektivitet ved forskellig epilepsitype

Keppra har vist effektivitet ved både fokale og generaliserede anfald. Kliniske studier har bekræftet reduktion i anfallens frekvens og sværhedsgrad ved juvenile myokloniske epilepsi, hvor det ofte foretrækkes som add-on medicin. Dets brede virkningsspektrum gør det til en populær behandling ved forskellige epilepsiformer, hvilket også afspejles i guidelines fra internationale neurologiske selskaber.

Langtidsbehandling og tolerabilitet

Langvarig behandling med Keppra tolereres generelt godt med lav risiko for hepatotoksicitet eller knoglemarvsundertrykkelse. Patienten bør monitoreres for skift i mental status og psykiatriske symptomer over tid. Medikamentet har ikke påvist kumulative bivirkninger ved længere varighed, og udtrapning bør ske gradvist for at undgå forværring af anfald. Compliance understøttes af en enkel doseringsplan uden krav om måltidsrelation.