Medicinsk klassifikation og virkningsmekanisme

Paroxetine tilhører gruppen selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI). Lægemidlet virker ved at øge serotoninniveauet i hjernen ved at hæmme genoptagelsen af serotonin i nervecellerne. Dette resulterer i forbedret neurotransmission og lindring af depressive symptomer samt angstlidelser. Paroxetine påvirker ikke dopamin- eller noradrenalinsystemerne i signifikant omfang, hvilket adskiller det fra andre antidepressiva.

Indikationer for behandling med Paroxetine

Paroxetine anvendes primært til behandling af moderate til svære depressive episoder. Det er ligeledes indiceret ved forskellige angstlidelser, herunder generaliseret angst, panikangst, socialfobi og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Desuden godkendes Paroxetine til behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) og præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD). Doseringen kan variere afhængigt af den specifikke diagnose.

Dosering og administrationsvejledning

Paroxetine indtages oralt i form af tabletter eller depottabletter, normalt en gang dagligt, helst om morgenen for at minimere søvnforstyrrelser. Behandlingen påbegyndes typisk med en lav startdosis, som gradvist øges for at opnå optimal effekt og mindske bivirkninger. Nøjagtig dosering justeres efter patientens individuelle behov og respons, med maksimaldaglig dosis varierende afhængigt af indikation. Tabletterne kan tages med eller uden mad.

Farmakokinetiske egenskaber og metabolisme

Paroxetine absorberes hurtigt efter oral indtagelse med en biotilgængelighed på omkring 50%. Den metaboliseres hovedsageligt via leveren, primært ved cytokrom P450-enzymerne CYP2D6 og CYP3A4. Længerevarende administration kan føre til nedsat metabolisme på grund af enzymhæmning, hvilket påvirker plasmakoncentrationen. Paroxetine har en halveringstid på cirka 21 timer, hvilket muliggør én daglig dosering. Uskadte metabolitter udskilles hovedsageligt via urinen.

Interaktioner med andre lægemidler

Paroxetine er kendt for at interagere med flere type lægemidler, især medicin metaboliseret af CYP2D6. Kombination med monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere) er kontraindiceret pga. risiko for serotonin syndrom. Paroxetine kan forstærke virkningen af antikoagulantia som warfarin og visse tricykliske antidepressiva. Samtidig brug med lægemidler, der forlænge QT-intervallet, skal vurderes nøje grundet øget risiko for hjertearytmier. Dosejusteringer kan være nødvendige ved samtidig administration med antiepileptika eller antiinflammatoriske midler.

Bivirkninger og hyppighedsfordeling

De mest almindelige bivirkninger omfatter kvalme, træthed, mundtørhed og svimmelhed. Mindre hyppige, men klinisk relevante bivirkninger inkluderer hyponatriæmi, seksuel dysfunktion og vægtændringer. Paroxetine kan forårsage øget svedtendens og gastrointestinale gener som diarré eller forstoppelse. Sjældne tilfælde af blødningstendens og serotonergt syndrom er rapporteret, især i kombination med andre serotonerge midler. Bivirkningerne kan variere individuelt, og justering af dosis kan være nødvendig.

Kontraindikationer og advarsler ved anvendelse

Paroxetine bør ikke anvendes af patienter med kendt overfølsomhed overfor stoffet eller dets hjælpestoffer. Det er kontraindiceret ved samtidig brug af MAO-hæmmere og under behandling med pimozid. Forsigtighed anbefales ved patienter med epilepsi, lever- eller nyresvigt, da eliminationshastigheden kan påvirkes. Behandling bør indledes med forsigtighed ved patienter med tidligere mani eller bipolar lidelse, da risiko for maniske episoder eksisterer.

Effekt på særlige patientgrupper

Hos ældre patienter er der en øget risiko for bivirkninger såsom hyponatriæmi og faldtendens, hvilket kræver tæt monitorering. Doseringen titreres forsigtigt for at minimere disse risici. Børn og unge under 18 år bør anvende Paroxetine med forsigtighed og under nøje kontrol grundet øget risiko for selvmordstanker. Graviditet og amning medfører særlige overvejelser; Paroxetine passerer moderkagen og kan påvirke fosteret, mens stoffet også udskilles i modermælken i små mængder.

Monitorering under Paroxetine behandling

Regelmæssig klinisk vurdering af patientens psykiske tilstand og bivirkninger er nødvendig. Elektrolytstatus bør kontrolleres ved risiko for hyponatriæmi, især ved ældre eller dehydrerede patienter. Ved langtidsbehandling anbefales overvågning af leverfunktion og vægt. EEG eller elektrokardiogram kan være relevant ved samtidig brug af medicin med pro-arytmiske egenskaber. Patienternes compliance vurderes løbende, og dosisjustering foretages efter behov.

Udbrydelse og aftrapning af behandling

Pludselig seponering af Paroxetine kan føre til seponeringssyndrom med symptomer som svimmelhed, irritabilitet, søvnforstyrrelser og sensoriske anomalier. Aftrapning bør ske gradvist over flere uger for at mindske risikoen for disse reaktioner. Plan for dosisreduktion bør individualiseres baseret på behandlingens varighed og patientens respons. Især ved langvarig behandling eller høje doser anbefales langsom nedtrapning og tæt medicinsk opfølgning.