Indikationer for Wellbutrin

Wellbutrin anvendes primært til behandling af depression, herunder major depressiv lidelse og sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD). Det kan også benyttes som hjælp til rygeophør ved at reducere nikotintrang og abstinenssymptomer. Desuden anvendes Wellbutrin off-label i nogle tilfælde til behandling af ADHD og bipolar lidelse, men dette sker kun under specialistkontrol.

Farmakologisk virkningsmekanisme

Wellbutrin indeholder det aktive stof bupropion, som virker som en hæmmer af genoptagelsen af noradrenalin og dopamin i hjernen. Denne farmakodynamik adskiller sig fra mange andre antidepressiva, som ofte påvirker serotonin. Ved at øge dopamin- og noradrenalinniveauerne fremmes neurokognitive funktioner, som kan forbedre stemning og motivation.

Dosering og administration

Wellbutrin findes som tabletter til oral administration og tages normalt 1-3 gange dagligt. Dosisjustering afhænger af patientens respons og tolerabilitet med en initial startdosis på typisk 150 mg dagligt. Maksimal døgndosis bør ikke overstige 400 mg for at undgå øget risiko for bivirkninger. Tabletterne skal tages med jævne mellemrum og helst på samme tidspunkt hver dag for at opretholde stabil plasmakoncentration.

Absorption og metabolisme

Bupropion absorberes hurtigt og når maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer. Stoffet gennemgår betydelig første-pass metabolisme i leveren, primært via CYP2B6 enzymet, til aktive metabolitter, som også bidrager til farmakologisk effekt. Den biologiske tilgængelighed er moderate, og fødens indflydelse på absorptionen er minimal. Halveringstiden for bupropion og dets metabolitter gør det egnet til dosering flere gange dagligt.

Interaktion med andre lægemidler

Wellbutrin interagerer med visse lægemidler, især dem, der metaboliseres via CYP2B6, såsom efavirenz og ticlopidin, hvilket kan øge eller mindske bupropionniveauerne. Samtidig brug med andre serotonerge midler øger risikoen for serotonergt syndrom. Kombination med antipsykotika og neuroleptika kan ændre den terapeutiske virkning og toksiciteten. Derudover kan Wellbutrin potentielt nedsætte krampetærsklen ved samtidig brug af andre pro-konvulsiva midler.

Kontraindikationer ved behandling

Wellbutrin må ikke anvendes til patienter med kendt epilepsi, da stoffet signifikant nedsætter krampetærsklen. Det er også kontraindiceret ved tidligere anfall eller alkohol- og benzodiazepinabstinens, hvor risikoen for kramper er øget. Patienter med spiseforstyrrelser såsom bulimi og anoreksi må ligeledes ikke behandles med Wellbutrin på grund af forhøjet kramperisiko. Overfølsomhed over for bupropion eller hjælpestoffer udelukker også behandling.

Virkninger på psykomotoriske funktioner

Wellbutrin kan påvirke væsentlige psykomotoriske funktioner som reaktionstid og opmærksomhed. Initialt kan patienter opleve svimmelhed og søvnforstyrrelser, hvilket kan forringe evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Effekten på kognitive funktioner er ofte forbedrende ved længerevarende behandling grundet dopaminerge mekanismer, men overvågning anbefales, især i startfasen.

Bivirkninger og hyppighed

De mest almindelige bivirkninger inkluderer tør mund, søvnløshed, hovedpine og angst. Mindre hyppige reaktioner består af hududslæt, gastrointestinale symptomer som kvalme og appetitløshed, samt øget svedtendens. Der er rapporteret sjældne tilfælde af hypertension og takykardi, især ved høje doser. Neuropsykiatriske bivirkninger kan omfatte angstforværring og hallucinationer, men dette er usædvanligt.

Farmakokinetiske egenskaber hos særlige grupper

Lever- eller nyresvigt kan forlænge halveringstiden og øge eksponeringen, hvilket kræver dosisjustering. Ældre patienter har ofte nedsat metabolisk kapacitet, hvilket også kan give øgede plasmakoncentrationer. Gravide og ammende kvinder bør behandles med forsigtighed, da data om sikkerhed er begrænsede og stoffet passerer placenta samt udskilles i modermælk.

Overdosering og behandling

Symptomer på overdosering inkluderer agitation, tremor, kramper, hallucinationer og takykardi. Hyppigste og mest alvorlige tegn er kramper, som kan optræde både tidligt og forsinket efter indtagelse. Behandlingen retter sig mod symptomatisk støtte med overvågning af åndedræt, hjertefunktion og krampeforebyggelse. Der eksisterer ikke et specifikt antidot for bupropion.

Effekt ved rygeophør

Bupropion er godkendt som hjælp til rygestop på grund af dets påvirkning af mesolimbiske dopaminsystem, hvilket mindsker abstinenser og trang. Behandlingstilskud kan forbedre chancen for succesfuldt rygeophør, især når det kombineres med adfærdsrådgivning. Den anbefalede varighed for denne indikation er typisk 7-12 uger med start 1-2 uger før rygestopdatoen.

Lægemiddelmonitorering og opfølgning

Det anbefales at monitorere blodtryk ved patienter behandlet med Wellbutrin, eftersom hypertension kan udvikles. Evaluering af stemningsleje og suicidaltanker bør foregå regelmæssigt, især i starten af behandlingen. Der skal foretages klinisk vurdering af kramperisiko ved øget dosering eller komorbiditeter med krampeanamnese. Leverfunktionstests kan være relevante ved længerevarende behandling.

Farmaceutiske former og opbevaring

Wellbutrin frigives primært som enterotabletter i styrkerne 150 mg og 300 mg. Tabletten bør opbevares ved stuetemperatur, beskyttet mod fugt og direkte lys. Pakningsstørrelser varierer fra 30 til 90 tabletter afhængigt af behandlingens varighed og indikation. Utilstrækkelig opbevaring kan påvirke aktivstoffets stabilitet og effekt.

Genoptagelse efter pause

Ved genoptagelse af behandling efter en pause på flere dage anbefales at starte på lav dosis for at mindske risikoen for bivirkninger. Langvarige afbrydelser kan føre til reduceret tolerabilitet samt forbigående psykiatriske symptomer. En langsom optrapning kan derfor være nødvendig, især ved øget dosis.

Patientinformation og rådgivning

Patienter bør informeres om korrekt indtagelsestidspunkt og betydningen af regelmæssighed. Det skal tydeligt forklares, at effekt kan tage op til flere uger at opnå. Individuelle variationer i respons er almindelige, og risiko for bivirkninger bør overvåges. Rådgivning om undgåelse af alkohol og opretholdelse af kontakt til behandlende læge er centralt.